Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang

Babysalmesang er en hyggelig aktivitet for babyer mellem 2 og 9 måneder og deres forældre.

Der er babysalmesang torsdag kl. 10 i Asmild Kirke.

Der er babysalmesang onsdag kl. 10 i Tapdrup Sognehus.

Det er gratis at deltage og efter babysalmesangen er der mulighed for en forfriskning og en snak.

Forskning viser, at noget af det mest berolignede for babyer, er deres forældres stemmer. Især gennem sang kan vi skabe en tryghed for og kontakt til vores barn. De sange, vi synger gennem graviditeten, genkender barnet i deres underbevidsthed efter fødslen, og de bringer en grundlæggende tryghed, men også sange som vi senere får sunget i favnen eller i tæt kontakt med vores særlige voksne, bringer os livet igennem en særlig følelse.

Til babysalmesang får vi en sangskat med os. Både som forældre og børn. Vi får også et forhold til kirkerummet, så det bliver et trygt og rart rum at være i. Vi mødes med relationen til vores barn for øje. Vi mødes for at nyde roen i kirkerummet til en særlig stund med vores lille nye familiemedlem. Og vi stimulere gennem sang og blide bevægelser barnets sanser og opnår derigennem en dejlig nærhed.

Til babysalmesang synger vi salmer, lytter til musik, stimulere barnets sanser og er nærer og rolige. Vi beder fadervor og oplever kirkens rum.

Aktiviteten foregår i hold af cirka 8 uger. Der er tilmelding via begivenhederne nedenfor eller ved at kontakte Kirkekulturmedarbejder Stine Just på 23466943